19-årige Noah Barholt Rasmussen var i foråret udlejet fra OB til Middelfart, hvor han var med til at spille klubben op i 1. division.
Nu skifter backen permanent til Middelfart på en toårig aftale, det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Det er en aftale, som vækker glæde i Middelfart.
- Vi er utroligt glade for at kunne fortsætte samarbejdet med Noah i de kommende to år.
- Han har vist stor kvalitet og modenhed i sin tilgang til spillet, og han har bidraget væsentligt til holdets gode præstationer i foråret, siger sportschef Søren Godskesen til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Inden udlejningen til Middelfart havde Noah Barholt Rasmussen spillet 12 ud af 13 kampe for OB's U19-hold i U19 Ligaen.
Barholt Rasmussen spillede i foråret 16 kampe for Middelfart, hvor han leverede fem oplæg, hvorfor han havde en vigtig fod med i klubbens oprykning til landets næstbedste række.
Danmarks næstbedste fodboldrække har mange lovende spillere med stort potentiale. Bold tager dig tæt på de ti største salgsemner i 1. division i sommerens transfervindue. Det gør vi lige her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
Middelfart Boldklub
Betinia Liga



































