2022-12-09 12:40:01

Næstved sælger ombejlet topscorer til svensk klub

Næstved vinker farvel til NordicBet Ligaens topscorer Mileta Rajovic, der er blevet solgt til Kalmar i Sverige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

bold.dk kunne tidligere på ugen fortælle, at der var stor interesse for 23-årige Mileta Rajovic, og nu er et salg faldet på plads.

Kalmar FF, der i 2022 blev nummer fire i Allsvenskan, køber således Rajovic, som i efteråret scorede ni mål i 15 ligakampe for Næstved.

Det bekræfter Næstved-sportschef Peter Dinesen til bold.dk.

- Vi er utrolig stolte af at have udviklet en spiller til højeste niveau. Der skal fra min side lyde en stor tak til Peter Bonde, Kenneth Gangsted, Lasse Nielsen og alle vores andre trænere som har været med til at give Mileta og Næstved Boldklub denne mulighed.

- I Næstved skal vi med trygge, professionelle og udviklende rammer hjælpe de unge til at tage næste skridt i deres udvikling, hvor de så kan hjælpe Næstved Boldklub tilbage med et salg. Dette er et perfekt eksempel på sådan en case.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Næstved sælger ombejlet topscorer til svensk klub
Foto: Næstved

- Jeg tror på, at det giver håb for endnu flere unge fodboldspillere, som ikke tager den direkte vej fra ungdomsfodbold til det højeste niveau, de kan se, at Næstved som klub er et godt sted at tage hen vis man stadig har drømme og ambitioner.

- Hele Næstved ønsker Mileta alt held og lykke i Kalmar FF, og vi glæder os til at følge hans videre karriere, udtaler Peter Dinesen til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mileta Rajovic har tidligere været i Brøndby, Randers, B.93, HB Køge og FC Roskilde, inden han i januar 2021 kom til Næstved.

Her står angriberen noteret for 30 mål i 58 kampe.

22 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0