2022-10-03 13:47:01

Nedsmeltning kostede NFC-stopper blå mærker: Frustreret og vred

Jacob Egeris fortæller til bold.dk, at han var frustreret og vred, da Nykøbing lørdag smed en 2-0-føring og tabte 2-3 i tillægstiden mod SønderjyskE. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var drama for alle pengene, da Nykøbing lørdag eftermiddag fik besøg af SønderjyskE i NordicBet Ligaen. 

Hjemmeholdet lå til at tage sæsonens første sejr, men i dommerens tillægstid scorede SønderjyskE tre mål, dermed kunne de rejse hjem med tre point og en 3-2-sejr. 

Nykøbing-stopper Jacob Egeris fortæller til bold.dk, at resultatet har været en hård pille at sluge. Han så dog positive takter trods nederlaget. 

- Det var været et par tunge dage. Det har været hårdt at komme videre efter kampen, fordi den har fyldt meget oppe i hovedet, hvor man tænkt de sidste seks minutter igennem for at se, hvordan vi kan falde sammen til sidst efter 90 gode minutter. 

- Jeg har måske ikke helt svaret endnu, og der findes måske heller ikke et svar. Den slags sker jo heller ikke ret ofte. 

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Nedsmeltning kostede NFC-stopper blå mærker: Frustreret og vred
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Du var på banen, hvordan oplevede du de sidste minutter? 

- Vi blev rystet ud af den efter deres første mål. Det var en spøjs situation, linjedommeren vinkede offside, mens hoveddommeren mente, der var straffespark. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Da de fik scoret, fik de momentum, mens vi tabte det. Men når det er sagt, så må de aldrig score to mål efterfølgende på to lange bolde. 

Hvordan reagerede folk efterfølgende i omklædningsrummet?

- Folk reagerede forskelligt. Jeg fik da selv et par blå mærker på arme og hænder. Jeg havde brug for at udtrykke mig verbalt og fysisk, fordi jeg havde vrede og frustration i mig. Det skulle jo ikke gå ud over de andre, så det var min måde at reagere på. 

Med resultatet er Nykøbing fortsat uden sejr i NordicBet Ligaen, det er bare blevet til to point i 11 kampe. 

Egeris føler dog stadig, der kan tages positive ting med videre fra opgøret mod SønderjyskE. 

- Vi spillede en rigtig god kamp i 90 minutter. Hvis man tager tillægstiden væk, så fandt vi formlen på at vinde fodboldkampe igen. Det er det, vi skal forsøge at holde fast i nu. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For halvanden måned siden stod vi ikke med den følelse, efter vi havde tabt til HB Køge. Dengang var vi rigtig dårlige, men nu har vi noget, vi kan tage med videre, selvom vi stadig er frustrerede og vrede over resultatet lørdag. 

- SønderjyskE er et rigtig godt hold, men vi var det bedste hold i 90 minutter, det skal være vores fokus, afslutter Egeris til bold.dk.

Jacob Egeris og Nykøbing møder i den kommende runde Fredericia på udebane i NordicBet Ligaen. Kampen spilles fredag klokken 18.30.

Du kan se målene fra SønderjyskE's vilde comeback øverst i artiklen. 

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0