Mathias Kubel skifter de sort-gule striber med de rød-hvide.
Den 24-årige angriber er ny mand i AaB-trøjen og forlader Riisvangen efter fem år i Aarhus Fremad.
- Det er det perfekte step i min karriere, føler jeg, så jeg blev rigtig glad, da AaB henvendte sig. AaB er en kæmpe klub i dansk fodbold. Det er en klub med ambitioner og en klub, som jeg kan se mig selv i, siger Kubel.
- Den plan, klubben fremlagde for mig, er spændende. Der er ved at komme styr på alt omkring klubben igen, og jeg glæder mig meget til at blive en del af den udvikling, AaB er i gang med.
- Jeg vil gerne bidrage til, at vi får skabt mange chancer og scoret en masse mål, og jeg glæder mig bare til at komme i gang og møde alle mine holdkammerater, få trænet med dem og lært dem at kende, slutter Mathias Kubel.
Mathias Kubel nåede 101 officielle kampe for Aarhus Fremad.
Her scorede han 25 mål og præsterede 11 oplæg.
Han får nummer 14.

Neestrup forhandler med græsk storklub
Hattrick | Afsnit 86Jacob Neestrup kan snart have styr på sin fremtid. Den tidligere FCK-træner er i forhandlinger med den græske storklub Panathinaikos.
Læs mere
AaB
Aarhus Fremad
Betinia Liga
































