2022-06-02 13:20:36

Nykøbing sælger topscorer: En blåstempling

Nykøbing FC har solgt sin topscorer, Mathias Kristensen, til Lyngby, og det er et godt tegn på, hvor klubben er på vej hen, siger manager Claus Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lyngby er ved at forberede sig på den kommende sæson i 3F Superligaen, og de har torsdag fået forstærket offensiven, da de har snuppet årets spiller i NordicBet Ligaen, Mathias Kristensen.

Han kommer til fra Nykøbing FC, og her takker de Kristensen, som har været en stor profil for klubben gennem flere sæsoner.

Det fortæller manager Claus Jensens til klubbens hjemmeside.

- Det er fantastisk for Mathias nu at skulle op og prøve kræfter med Superligaen, og er der nogen, der fortjener det, så er det ham. Mathias har spillet en kæmpe rolle for os  især de seneste to sæsoner, hvor han både er blevet topscorer og kåret til årets profil i først 2. division og i denne sæson i NordicBet Ligaen. 

- Samtidig har han været en enorm populær skikkelse i lokalmiljøet og i truppen. Vi kommer til at savne Mathias rent menneskeligt, men vi ønsker ham alt det bedste fremover, siger Claus Jensen.

Der er da også glæde i Nykøbing over afgangen af Kristensen, da det også betyder, at der kommer flere penge i kassen.

Desuden er salget af topscoreren til Lyngby et godt eksempel på, hvor Nykøbing er på vej hen som klub.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- At vi kan sælge Mathias og få en god pose penge for ham, fortæller meget om, hvor vi er nået til som klub. Vi er i en rivende udvikling på rigtig mange områder, og den udvikling som vi sammen med MK har været igennem siden 2019 fortæller historien. 

- Salget er en blåstempling af, at vi er på rette vej, og den vej vil vi fortsætte ud af.

28-årige Mathias Kristensen nåede at score 53 mål i 104 kampe for Nykøbing FC.

10 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0