2022-11-05 16:55:39

Nykøbing tog snæver sejr over Vendsyssels ti mand

Nykøbing FC vandt lørdag eftermiddag med 2-1 over Vendsyssel FF, der blev reduceret til ti mand i første halvleg af NordicBet Liga-opgøret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 16. runde

FT

VEN

1 - 2

NFC

7'
0 1
Luca Kjerrumgaard
Mål
32'
0 1
Emil Adrendrup Nielsen
To gule kort
54'
1 1
Carl Lange
Mål
57'
1 2
Mathias Gehrt
Mål

Lørdag dannede Nord Energi Arena i Hjørring rammen for NordicBet Liga-opgøret mellem Vendsyssel FF og Nykøbing FC.

Gæsterne fra Falster kom bedst fra start, da Luca Kjerrumgaard efter bare syv minutter blev spillet fri efter en fornem kontra. OB-lejesvenden viste herefter stor kølighed, da han sikkert sparkede bolden i netmaskerne via den fjerneste stolpe.

Et lille kvarter kom gæsterne i en lignende situation, hvor bolden endte hos Kjerrumgaard efter en kontra. 

Denne gang var angriberen dog uselvisk og valgte at aflevere bolden på tværs til anføreren Mathias Gehrt, der stod i en helt fri situation. På mærkværdig vis lykkedes det dog for Gehrt at sparke bolden over mål til stor ærgrelse for ham selv og resten af Nykøbing-mandskabet.

Knap en halv time inde i opgøret var Vendsyssel tæt på at komme til en stor chance, da Nykøbing var en anelse for nonchalant med bolden i eget felt, hvilket førte til et dumt boldtab. Gæsterne fik dog afværget den farlige situation, inden det blev til en stor chance.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Nykøbing tog snæver sejr over Vendsyssels ti mand
Foto: Fotograf Jonas Bonde

Kort efter blev hjemmeholdet reduceret til ti mand, da venstrebacken Emil Nielsen fik tildelt sit andet gule kort i kampen, efter han kom alt for hårdt ind i en tackling.

Overtalssituationen gjorde, at Nykøbing satte sig på spillet. Hjemmeholdet kom dog til en udmærket chance kort før pausefløjt, men angriberen Lasse Steffensen formåede ikke at dreje bolden i mål med sit hovedstød.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra anden halvlegs startede bølgede spillet frem og tilbage, og det stod hurtigt klart, at Vendsyssel ikke havde tænkt sig at give op uden kamp.

Nordjyderne fik da også udlignet efter 54 minutters spil, da offensivspilleren Carl Lange stod rigtigt placeret efter et enormt drop fra gæsternes målmand Jannich Storch.

Storch kom uprovokeret ud til bolden, der dog gled gennem hænderne på ham og hen til Lange, der sikkert chippede den i netmaskerne til stillingen 1-1.

Vendsyssel-jublen fik kun lov til at vare for en kort stund. Tre minutter efter udligningen tog Nykøbing nemlig føringen på ny, da anføreren Mathias Gehrt udnyttede en dårlig clearing til at flugte bolden i mål.

Selv om Nykøbing var en mand i overtal, fortsatte kampen med at bølge frem og tilbage. Vendsyssels forsøg på at få udlignet skabte naturligvis plads den anden vej, men gæsterne havde ikke skarpheden, når kontramulighederne bød sig. 

Som slutningen nærmede sig, satte Vendsyssel sig mere og mere på spillet, mens Nykøbing trak sig længere og længere tilbage på banen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nordjyderne forsøgte sig med indlæg og satsede på dødbolde, men Claus Jensens tropper holdt stand frem til slutfløjt. 

Nykøbing FC vandt således kampen med 2-1. Holdet er dog fortsat at finde på sidstepladsen i NordicBet Ligaen med ni point efter 16 kampe. 

Vendsyssel ligger på sjettepladsen i tabellen. Det nordjyske mandskab har 27 point efter 16 kampe. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 16. runde

FT

VEN

1 - 2

NFC

7'
0 1
Luca Kjerrumgaard
Mål
32'
0 1
Emil Adrendrup Nielsen
To gule kort
54'
1 1
Carl Lange
Mål
57'
1 2
Mathias Gehrt
Mål

10 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0