Allerede i midten af december kunne Bold fortælle, at OB gik med tanker om at forstærke det centrale forsvar i løbet af januar.
Meget tyder på, at den puslespilsbrik er ved at falde på plads nu.
Ifølge Bolds oplysninger betaler fynboerne nemlig en transfersum i omegnen af en million kroner i bytte for Viborgs 29-årige midtstopper Nicolas Bürgy, som er i gang med at tage samme rejse som Jakob Bonde, der i sommer netop forlod domkirkebyen til fordel for OB.
Schweizeren har under et halvt år tilbage af sin aftale med Viborg og har været på OB's radar et godt stykke tid.
Tipsbladet skrev tidligere mandag, at Bürgy var tæt på et fynsk skifte.
Artiklen fortsætter efter billedet

Købet af Bürgy forstærker Søren Kroghs tropper og er et proaktivt skridt mod at gardere sig i det centrale forsvar med en spiller, der fik spilletid i 13 ud af efterårets 17 kampe i Superligaen.
Aftalerne med Bjørn Paulsen og Mihajlo Ivancevic udløber til sommer. Dog har James Gomez og unge Yaya Bojang samt Julius Berthel-Askou flere år tilbage af deres kontraktperiode.
Sidstnævnte blev som 17-årig rykket op i førsteholdstruppen efter seneste sæson, og han er en spiller, Søren Krogh ser Superliga-potentiale i, hvorfor cheftræneren går med planer om at tilbyde ham endnu flere minutter i midterforsvaret i løbet af foråret.
Stortalentet Tobias Slotsager er imidlertid fortid. Senest til sommer. Læs mere om det her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


OB
Viborg FF
Betinia Liga


































