Christian Enemark skiftede i vinter fra Kolding IF til Hobro, men klubben formåede ikke at indhente forsvarerens spillercertifikat i tide.
Efterfølgende indbragte NordicBet Liga-klubben sagen for Fodboldens Disciplinærinstans, som valgte at afvise appellen.
Derfor bliver Enemark nu sendt på græs på den anden side af Øresund, hvor han skal have minutter i benene.
Torsdag bekræfter Östersunds FK således, at man har lejet danskeren frem til udgangen af juni.
- I Christian får vi en rolig og allround forsvarsspiller, der har samlet en masse erfaring på baggrund af sine over 100 kampe på næsthøjeste niveau i Danmark.
- Han er primært hentet ind til at spille højre back, men kan også spille i midterforsvaret, siger sportsdirektør Stefan Lundin til klubbens hjemmeside.
Enemark har kontrakt med Hobro frem til udgangen af 2026.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hobro
Östersunds FK
Betinia Liga

































