2024-03-18 13:01:34

Officielt: Horsens hyrer Retov

AC Horsens oplyser, at Martin Retov bliver ny cheftræner i klubben. Han tiltræder først til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Martin Retov vender tilbage til AC Horsens.

Klubben fra NordicBet Ligaen oplyser mandag, at Brøndby-assistenttræneren tiltræder som ny cheftræner til sommer, hvilket Bold tidligere har erfaret.

Retov, der tidligere har været anfører for netop Horsens, får en fireårig aftale i klubben.

For nylig blev Joakim Persson fyret i Horsens, men klubbens direktør, Kristian Nielsen, er overbevist om, at Retov bliver en god erstatning.

Det skyldes blandt andet, at Retov har været i Brøndby i mange år.

- Som tidligere spiller og anfører kender Retov klubben og kulturen, og han har de rette faglige og menneskelige egenskaber til at føre os godt videre de kommende mange år. 

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Officielt: Horsens hyrer Retov
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Vi er stolte over, at vi er i stand til at tiltrække så stor en profil, for han er en del af et dygtigt trænerteam i Brøndby IF, der som et af de store lokomotiver i dansk fodbold, spiller med om guldet. 

- Vi glæder os til at se ham i klubben igen, og der skal lyde en stor tak til Familien Binnie for deres opbakning til, at det hele faldt på plads, siger Kristian Nielsen til klubbens hjemmeside.

Aktuelt ligger Horsens på niendepladsen i NordicBet Ligaen efter en meget skuffende sæson.

Martin Retov var i Horsens som spiller mellem 2010 og 2015 og nåede i alt 144 kampe for klubben.

Siden 2017 har Retov været assistenttræner for Brøndby. Frem til sommer er Claus Troelsen midlertidig træner for Horsens.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce