2022-10-06 10:50:01

Peter Bonde: Daniel Agger på banen ville være feje hold

Næstved og HB Køge mødes på søndag i NordicBet Ligaen. Peter Bonde siger til bold.dk, at han har stor respekt for Daniel Aggers tropper. Bonde er dog glad for, at Agger ikke selv spiller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Peter Bondes tropper skal stå over Daniel Aggers tropper i søndagens opgør i NordicBet Ligaen, og det er et opgør mellem nummer fire og syv i tabellen. 

De to cheftrænere kender hinanden godt, da Peter Bonde i mange år var assistent på landsholdet, mens Daniel Agger stadig var aktiv landsholdsspiller. 

Opgøret bliver spillet i Næstved, og der er et tæt opgør i vente, hvor man spørger Næstved-cheftræner Peter Bonde.

Bonde siger til bold.dk, at han har stor respekt for Daniel Aggers tropper fra HB Køge. Næstved-cheftræneren glæder sig dog over, at han ikke skal møde Agger på fodboldbanen.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Peter Bonde: Daniel Agger på banen ville være feje hold
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi har spillet en træningskamp og en turneringskamp mod dem, og de har begge været lige. De har nogle rigtig dygtige spillere, så vi har haft det svært i de kampe. Vi (Daniel Agger og Peter Bonde, red.) kender jo hinanden, og spillerne kender hinanden. Jeg har haft nogle spillere, der har været derop. Nogle har spillet sammen i Brøndby og FCK, så de kender hinanden. Jeg tror ikke, at der er så meget, som vi kan overraske hinanden med.

Har du nogle tricks i ærmet til at tæmme Daniel Agger, da du kender ham godt?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu er det ikke Agger, som jeg skal spille mod, og heldigvis for det, for så ville det være feje hold. Men jo, man kan ændre en formation, og der kan være noget mandskabsmæssigt, men det kan man aldrig vide, før man står der. 

- Vi har dog en fin fornemmelse for, hvordan de spiller, og de har nogle offensive og dygtige spillere, og Mike (Jensen, red.) har stor rutine. Det bliver dagsformen, der afgør det. Når vi spiller på deres kunstbane, må det være en lille fordel til dem, og når de spiller hos os, vil der være en fordel til os, siger Peter Bonde til bold.dk.

Inden opgøret er der otte points forskel i Næstveds favør. Kampen bliver fløjtet i gang klokken 13 på søndag. 

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0