Andreas Pyndt har kontraktudløb med Brøndby efter denne sæson, og som det ser ud lige nu, kommer parterne ikke til at forlænge.
Det fortæller Hvidovre-lejesvenden til bold.dk, hvor han også åbner for at blive hos Superliga-bejlerne fra NordicBet Ligaen.
- Jeg har ikke hørt noget fra Brøndby, så det vil overraske mig, hvis jeg pludselig blev kontaktet og hevet tilbage. Så jeg tænker, at det er slut i Brøndby.
Skuffer det dig, at din tid i Brøndby slutter til sommer?
- Nej, det tager jeg ikke så tungt. Jeg har ret meget at se til i Hvidovre med et spændende oprykningsspil, så det har jeg ikke haft så meget fokus på.
Pyndt fortæller videre, at der har været en smule interesse, men han har forsøgt at bevare fokus på Hvidovre, hvor han vil hjælpe med at spille klubben op i den bedste danske række.
- Der har været lidt løs snak, men det har ikke været konkret endnu. Jeg tager det lidt som det kommer. Hvis jeg leverer, er jeg sikker på, at der kommer en god mulighed.
- Hvidovre er helt klart en mulighed. Jeg er glad for at være i Hvidovre, jeg har det godt og føler mig godt tilpas i klubben.
- Jeg føler, jeg har vist mig godt frem. Hvidovre er et godt sted, hvor man individuelt får mulighed for at shine, fordi holdet er så stærkt. Det har jeg nydt godt af, og det er jeg sindssygt glad for.
Har du nogle kriterier, som en mulig klub gerne skal kunne leve op til?
- Jeg vil jo gerne spille på det højeste niveau, så Superligaen vil da være meget attraktiv, udtaler Pyndt til bold.dk.
22-årige Andreas Pyndt har i denne sæson bidraget med fem mål og ni oplæg i 27 kampe for Hvidovre. Han er noteret for seks førsteholdskampe for Brøndby.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
Hvidovre IF
Betinia Liga



































