2024-03-17 15:18:07

Retov tæt på Horsens

Martin Retov skal fortsætte sæsonen ud i Brøndby, hvorefter han ventes at tiltræde i Horsens som ny cheftræner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

BIF

4 - 1

SIF

Martin Retov ser ud til at blive cheftræner i Horsens fra den nye sæson – præsentation ventes at ske i den kommende uge

Som Bold forstår det, handler det om ganske få detaljer der mangler, før Brøndbys assisterende træner, Martin Retov, kan præsenteres som ny cheftræner i AC Horsens.

Siden fyringen af Joakim Persson i sidste uge har østjyderne været på jagt efter en permanent afløser fra den kommende sæson.

Og her peger pilen ikke bare på Martin Retov. Parterne har været i dialog og det menes blot at være formaliteter, der afskiller en aftale mellem AC Horsens og Martin Retov.

AC Horsens ventes at præsentere Martin Retov i den kommende uge, hvis alt falder i hak, som det har tydet på de senere dage.

Martin Retov stoppede sin aktive karriere i netop AC Horsens i 2015. Siden har han været tilknyttet Brøndby de seneste mange år.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Retov tæt på Horsens
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Siden 2017 har han været assisterende træner i Brøndby. Han havde således en andel i guldmedaljerne i 2021.

Sidste forår forlængede han sin aftale på Vestegnen. En forlængelse, der samtidig betød, at Retov er ansat på funktionærlignende vilkår, så han med kortere varsel kan komme ud af aftalen.

Det giver god mening for, at han uden besvær kan tiltræde i Horsens 1. juli.

Martin Retov skal, hvis de sidste detaljer går i orden, først tiltræde til sæsonstart.

Retov har tidligere været tæt på et skifte til AC Horsens, men dengang blokerede Brøndby for et skifte.

Horsens skal spille nedrykningsspil i 1. division, hvilket er en stor skuffelse oven på nedrykningen fra Superligaen i sidste sæson.

Claus Troelsen er udpeget som midlertidig træner i AC Horsens, men han stopper med sikkerhed efter sæsonen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

BIF

4 - 1

SIF

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce