











Hvidovre rykker op i 3F Superligaen, så Sønderjyske må tage endnu en sæson i NordicBet Ligaen.
Sønderjyderne spolerede for ti dage siden Hvidovres fest ved at vinde på Pro Ventilation Arena, men søndag blev det endegyldigt, at HIF rykker op, da Haderslev-klubben måtte nøjes med 3-3 i Næstved.
Da Viaplay i Hvidovre fangede Martin Spelmann, langede han ud efter oprykningsrivalerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Tak for kampen til Sønderjyske. De kom her og smadrede vores fest for en uge siden og kom med nogle meget, meget grimme taler og tilråb inde fra omklædningsrummet. Man kan sige, at det bider dem i røven nu.
- Det er karma. Det har givet os brændsel hele ugen, og vi har virkelig været ekstra opsat og haft den her vrede, at nu skulle vi sateme hævne det der. Det fik vi gjort, så det var fantastisk, siger Spelmann til Viaplay.
Se interviewet i toppen af artiklen.