Valdemar Møller går med stor sandsynlighed en interessant fremtid i møde.
AaB’s 19-årige midtbanestjerneskud har etableret sig på førsteholdet under Steffen Højer og bidraget med fem scoringer og fire assists i 35 kampe. Senest afgjorde han fredagskampen i NordicBet Ligaen mod Aarhus Fremad med et sent mål på Riisvangen.
Og det er meritter, som udenlandske adresser har fået øjnene op for.
Bold erfarer, at de svenske mestre fra Mjällby har meldt deres interesse i den lokale AaB-spiller og været i indledende kontakt med nordjyderne for at blive klogere på betingelserne for en potentiel transfer.
AaB skatter dog deres unge profil så højt, at prissætningen lige nu udfordrer svenskerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mjällby kæmper i øjeblikket med at finde formen i Allsvenskan efter en eventyrlig 2025-sæson. For første gang nogensinde sikrede klubben fra den lille by Hällevik sit første mesterskab og er derfor en del af Champions League-kvalifikationen, hvor næste modstander er slovakiske Slovan Bratislava.
Valdemar Møller fik et stort skulderklap af AaB i januar 2025 med en kontraktforlængelse og en fast plads i førsteholdstruppen.
Hans kontrakt strækker sig til udgangen af 2027, og tiden vil vise, om den bliver forlænget, eller om han skifter adresse inden da.
Valdemar Møller har 24 ungdomslandskampe for Danmark på cv’et.
Sidste sommer toppede AaB-profilen Bolds liste over de fem største talenter i den nordjyske. Læs mere om det her.

AaB
Mjällby
Betinia Liga
























