FC Roskilde gav for et par dage siden Arman Taranis lov til at rejse til Portugal for at give ham chancen for at foretage et skifte til Boavista fra den bedste portugisiske række, men det kommer han ikke i mål med alligevel.
Den 23-årige offensivspiller tog afsted med vished om, at der var en stor risiko for, at Boavista ikke ville nå at få ophævet deres transferforbud, og det står nu klart, at det er tilfældet, erfarer Bold.
Derfor kan klubben ikke skrive under med FC Roskilde-spilleren, der i skrivende stund stadig befinder sig i Portugal, men nu må kigge i andre retninger.
Var alt faldet på plads, havde det været et skifte af de mere opsigtsvækkende.
Traditionsklubben Boavista ligger godt nok helt i bunden af den bedste portugisiske række, men weekend efter weekend matches de med hold på et langt højere niveau end NordicBet Ligaen og har et stadion med plads til over 20.000 tilskuere.
Boavista lider dog for femte vindue i streg under et transferforbud som følge af økonomiske problemer, hvilket i lang tid har frataget portugiserne muligheden for at hente nye spillere.
Artiklen fortsætter efter billedet

I januar har Boavista imidlertid solgt profiler for over 30 millioner kroner, efter at Pedro Malheiro er taget til Trabzonspor og Bruno Onyemaechi til Olympiakos, og åbnede for, at der var en lille chance for, at forbuddet ville blive ophævet inden deadline.
En chance, FC Roskilde og Taranis var så villige til at tage, at spilleren tog til Portugal for at få et grønt lys, der altså aldrig kom.
Arman Taranis har tidligere spillet ungdomsfodbold for FC Midtjylland og Sønderjyske, inden Burnley hentede ham i 2020. Der slog han dog aldrig til og endte i FC Roskilde efter et ophold i Ringkøbing.
Angriberen har spillet 35 kampe for NordicBet Liga-mandskabet med syv scoringer og tre oplæg til følge.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Roskilde
Boavista
Betinia Liga






























