



HB Køge fik fredag aften besøg af Vendsyssel i NordicBet Ligaen.
Nordjyderne jagtede sæsonens første sejr, og de fik også en drømmestart på opgøret efter to minutter.
Efter en stor fejl havnede bolden foran Lucas Jensen, som sikkert sendte Vendsyssel foran.
En dårlig start for HB Køge, som dog kom tilbage i opgøret efter en times spil. Mike Jensen lagde bolden til rette for Pierre Larsen, hvis afslutning ikke svigtede. 1-1.
Med et kvarter igen fik HB Køge frispark på kanten af feltet, og det havde nyindkøbet Marcus Gudmann tænkt sig at udnytte.
Den tidligere AB-spiller hamrede bolden ind via overliggeren, og så var HB Køge foran.
Opgøret blev endegyldigt lukket med seks minutter igen, da Gudmann igen var på spil. Denne gang modtog han bolden på kanten af feltet, hvorefter han flot sendte bolden ind ved fjerneste stolpe.
Det sluttede 3-1 til HB Køge, der har maksimumpoint efter to kampe. Vendsyssel står noteret for et enkelt point.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

HB Køge
Vendsyssel FF
Betinia Liga


































