2022-10-29 17:02:30

To overtidsmål: Vejle snød Nykøbing efter vanvittigt målorgie

Vejle Boldklub vandt lørdag eftermiddag med 5-4 over Nykøbing FC efter et dramatisk og begivenhedsrigt opgør i NordicBet Ligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 15. runde

FT

NFC

4 - 5

VB

7'
10
Ahmed Hassan
Mål
34'
11
Arbnor Mucolli
Mål
41'
12
Oliver Provstgaard
Mål
45'
22
Luca Kjerrumgaard
Mål
57'
23
Dimitrios Emmanouilidis
Mål
73'
33
Luca Kjerrumgaard
Mål
79'
43
Oliver Provstgaard
Selvmål
90'
44
Mouhamadou Drammeh
Mål
90'
45
Kristian Kirkegaard
Mål

NordicBet Liga-topholdet Vejle var lørdag på besøg hos bundholdet Nykøbing FC.

Hjemmeholdet kom bedst fra start, da angriberen Ahmed Hassan fuldendte en flot kontra ved at sparke bolden i netmaskerne efter kun syv minutters spil.

Scoringen var en kold spand vand i hovedet på Vejle, der skulle bruge lidt tid på at finde fodfæste i opgøret. 

Efter lidt over en halv times spil lykkedes det for midtbaneprofilen Abnor Mucolli at sende gæsterne på 1-1, da han var først på en ripost i Nykøbing-feltet.

Syv minutter senere - kort før pausefløjt - tog Vejle føringen, da den unge stopper Oliver Provstgaard kom fri på et hjørnespark, hvorefter han nemt kunne dirigere bolden i mål.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -To overtidsmål: Vejle snød Nykøbing efter vanvittigt målorgie
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det lignede således en Vejle-føring ved pausen, men i overtiden af 1. halvleg fik Nykøbing-angriberen Luca Kjerrumgaard ændret på det, da han flot stangede bolden i mål. 

Anden halvleg startede roligt ud, men efter lidt under en times spil startede dramaet igen. 

Vejle tog på ny føringen - denne gang på mål af offensivspilleren Dimitrios Emmanouilidis, der sendte bolden i netmaskerne med et flot og kontrolleret langskud. 

Gæsterne var nok en gang på sejrkurs, men præcis som i første halvleg lykkedes det for Luca Kjerrumgaard at spolere Vejle-holdets sejrsplaner. 

I det 73. minut dukkede Nykøbing-angriberen op på et hjørnespark, hvor han fra en alt for fri position kunne sætte hovedet på bolden og nikke den i mål til stillingen 3-3.

Mere vil som regel have mere, og sådan var det også for hjemmeholdet, der pludselig øjnede muligheden for at snuppe sejren. 

Fem minutter senere gentog Nykøbing succesen fra 3-3-målet, da Luca Kjerrumgaard nok en gang kom i en fri position efter et hjørnespark. 

Angriberen hamrede bolden ind i feltet, hvor Vejle-stopperen Oliver Provstgaard på uheldigvis fik dirigeret bolden i eget net. 

Nu var det pludselig Nykøbing, der havde kurs mod sejren, og det lignede længe, bundholdet ville tage de tre point.

Vejle ville det dog anderledes, og i kampens overtid fik midtbanespilleren Mouhamadou Drammeh udlignet til 4-4.

Indskiftede Kristian Kirkegaard ville også lege med, og i de døende minutter af overtiden udnyttede han en kontra til at sende Vejle på sejrskurs med en 5-4-scoring.

Det blev kampens sidste mål, og derfor kan Vejle drage hjem til Nørreskoven med tre point efter et vildt, intenst og dramatisk målorgie.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 15. runde

FT

NFC

4 - 5

VB

7'
10
Ahmed Hassan
Mål
34'
11
Arbnor Mucolli
Mål
41'
12
Oliver Provstgaard
Mål
45'
22
Luca Kjerrumgaard
Mål
57'
23
Dimitrios Emmanouilidis
Mål
73'
33
Luca Kjerrumgaard
Mål
79'
43
Oliver Provstgaard
Selvmål
90'
44
Mouhamadou Drammeh
Mål
90'
45
Kristian Kirkegaard
Mål
Annonce

37 kommentarer

Se kommentarer
Annonce