2024-01-31 11:37:00

Urokkelige EfB afviser to millioner fra AaB

Ifølge bold.dk's oplysninger har Esbjerg nok en gang afvist AaB, der ser ud til at parkere interessen i Mathias Jørgensen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AaB

3 - 1

KFU

Nej, nej og nej. 

AaB har nok en gang fået et bud på Mathias Jørgensen afvist af Esbjerg.  

I løbet af januar har bold.dk kunnet fortælle om forhandlingerne mellem de to klubber, men trods flere forsøg fra AaB ser dialogen ikke ud til at bære frugt. 

Senest har nordjyderne ifølge bold.dk's oplysninger forsøgt sig med et bud på to millioner kroner, men endnu en gang blev buddet afslået af Esbjerg, og derfor ser en handel for nuværende ud til at strande. 

Hos vestjyderne er der usikkerhed omkring klubbens fremtidige ejerskab, og netop det har ifølge bold.dk's oplysninger været med til at komplicere forhandlingerne omkring Mathias Jørgensen. 

Den 23-årige angriber har selv gjort det meget klart, at han ønsker skiftet til AaB, og at han ikke vil forlænge sin kontrakt med Esbjerg, som løber til udgangen af 2024. 

Det fortalte han til JydskeVestkysten, hvor han gjorde sine overvejelser meget klare. 

- Jeg har været fantastisk glad for at være i EfB, og det er jeg stadig, men trænerens kontrakt udløber om et halvt år, og ingen ved, om han fortsætter, og der er heller ingen, der ved, om der overhovedet er en klub efter 10. februar, så derfor er det ikke et tema for mig at forlænge min kontrakt.

Esbjergs pengekasse er på vej til at løbe tør, og lige nu er der usikkerhed om, hvor de nye midler skal komme fra. Alligevel har klubben altså afvist adskillige bud fra AaB. 

Tirsdag fremlagde en lokal styregruppe en plan for at få de amerikanske ejere ud af Esbjerg, og lød det, at man i sidste instans er klar til at indstille klubben til rekonstruktion i skifteretten. Læs mere om det her.

Udmeldingen mødte kraftig kritik fra Esbjerg-ejer Paul Conway, der i et interview med bold.dk langede hårdt ud efter den lokale styregruppe. Læs mere om det her. 

bold.dk spurgte desuden også Conway ind til den usikkerhed, der ifølge Mathias Jørgensen hersker om EfB's eksistens efter den 10. februar. 

Hvad tænker du om, at der hersker den form for tvivl i spillertruppen? 

- Vi befinder os i et transfervindue, så nogle gange siger en spiller, der gerne vil skifte klub, nogle ting. Det bør du forstå som sportsjournalist. 

- Jeg ved ikke, hvad konteksten bag hans udtalelser er. Jeg kan kun sige, at vi er meget tilfredse med ham, lød det fra Conway.

Mathias Jørgensen kom til EfB i januar 2022 og har i indeværende sæson noteret sig for 10 mål og 13 assists i 17 kampe. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AaB

3 - 1

KFU

Annonce

33 kommentarer

Se kommentarer
Annonce