2026-09-04 19:50:04

Vejle knuste Vendsyssel på 45 minutter

Vejle Boldklub vandt 4-1 mod Vendsyssel FF i Betinia Ligaen. Alle hjemmeholdets mål blev scoret før pausen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 7. runde

FT

VB

4 - 1

VEN

17'
10
Tobias Bach
Mål
22'
20
Tobias Bach
Mål
24'
30
Mikkel Duelund
Mål
45'
40
Gustav Marcussen
Mål
61'
41
Emil Grønn Pedersen
Mål

Vejle Boldklub skulle fredag aften forsøge at fortsætte den fornemme sæsonstart, da Vendsyssel FF gæstede Nørreskoven. 

Hjemmeholdet tog kontrol på kampen fra start, mens Vendsyssel blev presset langt tilbage. 

Efter 17 minutter blev Claus Nørgaards tropper belønnet for dominansen. 

Tobias Bach fik bolden et stykke uden for feltet og drev den frem. Han holdt forsvarsspillerne bag sig og kunne til sidst sparke bolden i mål med venstrebenet. 

Offensivspilleren var ikke færdig med at vise sig frem. 

Kort tid efter modtog han en præcis aflevering fra Lucas From. Tobias Bach skød resolut på mål, og bolden strøg i nettet til 2-0. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Vejle knuste Vendsyssel på 45 minutter
Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Vejle havde knap afsluttet sin jubel, før det blev 3-0. 

Christian Sørensen slog et indlæg ind i panden på Mikkel Duelund, der headede Vejle foran 3-0. 

I halvlegens overtid blev ondt værre for Vendsyssel. Mikkel Duelund opsnappede bolden efter en omgang sløset forsvarsspil af Vendsyssel. Herefter spillede han Gustav Marcussen fri, som sparkede vejle i front med fire. 

Værterne skruede ned for tempoet efter pausen, hvilket gav Vendsyssel bedre muligheder for at vise sig frem. Efter en times spil fik gæsterne pyntet på resultatet. 

Benjamin Clemmensen slog en lang bold over Vejle-forsvaret, og Emil Pedersen tog chancen på sin førsteberøring, hvilket var en god idé. Bolden gik nemlig i det lange hjørne, og dermed var reduceringen en realitet på fornem vis. 

Der kom ikke flere scoringer i opgøret. Vejle vandt derfor 4-1 og har nu 17 point efter syv kampe i Betinia Ligaen. Vendsyssel ligger nummer syv med otte point. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 7. runde

FT

VB

4 - 1

VEN

17'
10
Tobias Bach
Mål
22'
20
Tobias Bach
Mål
24'
30
Mikkel Duelund
Mål
45'
40
Gustav Marcussen
Mål
61'
41
Emil Grønn Pedersen
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce