Vejle opruster offensiven.
Ifølge bold.dk's oplysninger har klubben købt den 24-årige offensivspiller Kristian Kirkegaard fri i FC Fredericia for et beløb, der lyder på én million kroner.
Kirkegaard, der har en fortid som ungdomsspiller i Vejle, har skrevet under på en treårig kontrakt i Nørreskoven, hvor han skal være med til at jagte oprykning til 3F Superligaen i den kommende sæson.
Siden sommeren 2019 har Kristian Kirkegaard spillet i FC Fredericia.
I den seneste NordicBet Liga-sæson noterede han sig for 14 mål og syv assists i 32 kampe.