2022-07-30 18:00:22

Vejle sejrede snævert i intens duel med Fremad A.

Vejle Boldklub tog en vigtig udesejr over Fremad Amager lørdag i NordicBet Ligaen på 2-1 trods en intens fight. VB lægger sig dermed i spids i tabellen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

1. div - 2. runde

FT

FAM

1 - 2

VB

31'
0 1
Dimitrios Emmanouilidis
Mål
77'
0 2
Richard Sukuta-Pasu
Mål
86'
1 2
Jakob Johansson
Mål

Fremad Amager tog lørdag eftermiddag imod Superliganedrykkerne fra Vejle Boldklub, som i første runde havde imponeret med en voldsom 6-0-sejr over oprykningskandidaterne fra FC Helsingør i første runde af NordicBet Ligaen.

Det var derfor anden uge i streg, at Fremad A. tog imod en Superliganedrykker, efter de havde mødt SønderjyskE i sidste uge og lidt et snævert 1-2-nederlag.

Opgøret startede lige, men det var gæsterne, som alligevel noterede sig for kampens første chance, da Dimitrios Emmanouilidis fulgte op på en løs bold i feltet og kun så sit skud klaret på stregen af en Fremad A-forsvarer.

Sådan gik det til gengæld ikke ti minutter senere efter en halv times spil, da Emmanouilidis igen var på spil med nogle snævre træk på tværs af feltet fra venstresiden, inden han skød bolden i mål langs venstre stolpe til 1-0.

Så var Vejle nok engang på sejrskurs, men værterne fra Fremad A. bød dem herefter op til dans.

Gustav Marcussen lykkedes faktisk også med at få bolden i mål inden pausen, men han blev efterfølgende vinket offside.

Derfor stod den 1-0 fortsat, da anden halvleg blev sat i gang, og her fik Vejle sat en prop i de begyndende chancer, som hjemmeholdet var begyndt at skabe inden pausen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig fik de selv spillet sig til nogle gode muligheder og med under et kvarter igen, scorede de så også til 2-0 ved Richard Sukuta-Pasu, som halvflugtede en bold i kassen ved nærmeste stolpe.

Det lignede afgørelsen på kampen, men med fem minutter igen fik hjemmeholdet pustet fornyet spænding ind i opgøret, da Jakob Johansson sparkede en retur i Vejle-feltet ind til 1-2.

Livlige Lucas Haren fik herpå en god mulighed tæt ved baglinjen, men Lucas Johansson tog sig af forsøget og gav hjørnespark.

Vejle nåede også at komme snublende tæt på en afgørende sidste scoring, men i sidste ende vedblev det 2-1 til gæsterne, som med sejren lægger sig midlertidigt til tops i rækken med seks point for to kampe.

Fremad A. må modsat lede efter første point i næste runde.

1. div - 2. runde

FT

FAM

1 - 2

VB

31'
0 1
Dimitrios Emmanouilidis
Mål
77'
0 2
Richard Sukuta-Pasu
Mål
86'
1 2
Jakob Johansson
Mål

21 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0