2024-04-04 13:59:22

EfB ophæver med islandsk stopper

Esbjerg fB oplyser, at klubben er blevet enig med Isak Olafsson om at stoppe samarbejdet, så forsvarsspilleren kan skifte til FH Hafnarfjordur i hjemlandet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 22. runde

FT

EFB

2 - 0

SKI

Isak Olafsson forlader EfB til fordel for FH Hafnarfjordur. 

Det oplyser den vestjyske 2. divisionsklub på sin hjemmeside. 

Her fremgår det, at Olafsson og EfB er blevet enige om at ophæve samarbejdet for at bane vejen hjem til Island. 

EfB-træner Lars 'Lungi' Sørensen forklarer i den forbindelse, at beslutningen var svær at træffe.

- Det har været et stort ønske for Isak Olafsson at skifte hjem til Island allerede nu for at komme tættere på sin familie, og efter grundig betænkningstid kom vi frem til, vi ikke ville stå i vejen for en transfer nu. 

- Det har ikke været en let beslutning, for Isak har gennem hele sin EfB-periode været en sand fornøjelse at arbejde sammen med både på og uden for banen, hvor han har været en god ambassadør. 

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -EfB ophæver med islandsk stopper
Foto: Esbjerg fB

- Alle i klubben ønsker Isak held og lykke fremover i den fortsatte karriere, udtaler 'Lungi.'

Ordlyden er den samme hos den 23-årige hovedperson. For selv om han er glad for at få ønsket om at vende hjem til Island opfyldt, kommer han til at savne EfB. 

- Selvom der har været nogle hårde nedture i mine knap tre år i EfB, så har jeg virkelig nydt min tid i klubben og i byen. 

- Derfor betyder det også meget for mig, at holdet har gjort det så godt i denne sæson, og jeg forlader nogle holdkammerater, som jeg er overbevist om, vil slutte sæsonen godt af med en oprykning til sommer. 

- Det fortjener alle, der holder med EfB, og jeg ønsker klubben masser af medvind i fremtiden, siger Olafsson. 

Isak Olafsson har spillet i EfB siden 2021.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 22. runde

FT

EFB

2 - 0

SKI

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce