2022-09-18 14:50:15

Esbjerg slog Frem til sidst i medrivende målfest

Både Frem og Esbjerg nåede at være foran to gange, da de to mandskaber bragede sammen i en højintens og målrig affære i Valby Idrætspark, som Esbjerg trak sig sejrrigt fra med en 4-3-sejr.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 7. runde

FT

FRE

3 - 4

EFB

10'
1 0
Lukas Lindholm Corner
Mål
12'
1 1
Yacine Bourhane
Mål
14'
1 2
Mathias Jørgensen
Mål
38'
2 2
Søren Nørgaard
Mål
44'
3 2
Søren Nørgaard
Mål
69'
3 3
Isak Oli Olafsson
Mål
77'
3 4
Elias Sørensen
Mål

I 2. division krydsede to traditionsklubber klinger, da Esbjerg skulle forbi Valby og Frem søndag eftermiddag.

Esbjergenserne skulle med tre point bide sig fast i toppen af tabellen, mens Frem jagtede deres første ligasejr i tre kampe.

Der var smæk på fra første færd, hvor Frem bragte sig i front efter 10 minutters spil ved svenske Lukas Lindholm.

Et skarpt slået indlæg endte bagerst i feltet, hvor Lukas Lindholm kunne sætte hovedet på.

Det mål igangsatte en hektisk fase i en målrig første halvleg, hvor der blev scoret tre mål på fire minutter.

Først fik Yacine Bourhane udlignet til 1-1 med et langskud fra 25 meter, som gik ind via overliggeren.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Esbjerg slog Frem til sidst i medrivende målfest
Foto: Esbjerg

To minutter senere var det Mathias Jørgensen, som bragte vestjyderne i front med 2-1 på et hovedstød fra bagerst i feltet.

Efter Esbjerg kom i front pressede Frem på for en udligning, men trods et par store chancer var der ikke mål før til sidst i halvlegen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I det 38. minut kunne Frem til gengæld bringe sig tilbage i opgøret med et mål til 2-2 scoret af Søren Nørgaard. 

Frem-midten lavede et mål, som mindede om Bourhanes, da han hamrede bolden i kassen fra distancen via overliggeren.

Målfesten var ikke engang færdig her, for Frem formåede at komme foran for anden gang i første halvleg et minut før pausen.

Nok engang var Søren Nørgaard på pletten. Denne gang udfordrede han Jonas Mortensen, gik ind i banen og sendte bolden sikkert op i fjerneste hjørne.

Derfor var pausestillingen 3-2 i en højst underholdende fodboldkamp

Esbjerg vendte skuden igen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anden halvleg holdt ikke helt samme kadence som første, men der var stadig mål at finde.

Esbjerg fik nemlig udlignet med 20 minutter igen, og det var Isak Olafsson, der stod bag den scoring.

Endnu en gang var der tale om et hovedstødsmål, da den islandske centerback kom øverst på et indlæg og stangede kuglen i kassen til 3-3.

Syv minutter senere vendte kampen for fjerde gang, da Esbjerg for anden gang i opgøret kom foran.

Mathias Jørgensen tog en solid dribletur gennem banen, før han fandt indskiftede Elias Sørensen med et indlæg, som kunne gøre det til 4-3 med et lille kvarter igen.

Flere mål blev der ikke scoret i en medrivende fodboldkamp, som altså sluttede med en sejr til Esbjerg, der nu ligger på 2. divisions andenplads med tre point op til B.93.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 7. runde

FT

FRE

3 - 4

EFB

10'
1 0
Lukas Lindholm Corner
Mål
12'
1 1
Yacine Bourhane
Mål
14'
1 2
Mathias Jørgensen
Mål
38'
2 2
Søren Nørgaard
Mål
44'
3 2
Søren Nørgaard
Mål
69'
3 3
Isak Oli Olafsson
Mål
77'
3 4
Elias Sørensen
Mål

13 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0