2022-08-08 13:33:40

Jeppe Højbjerg-skifte gået i vasken: Ikke enige

Jeppe Højbjerg fortæller til bold.dk, at hans skifte til en cypriotisk klub er gået i vasken, da han og klubben ikke kunne blive enige om de personlige forhold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeppe Højbjerg skal alligevel ikke til Cypern. 

Den danske keeper var meget tæt på at skrive kontrakt med en klub på Cypern, men i 11. time faldt skiftet i vasken, da de to parter ikke kunne blive enige. 

- Lige nu står jeg i den situation, at jeg ikke har skrevet under med nogen endnu, så jeg afventer lige lidt. Jeg venter på det, der kunne være bedst for mig. 

- Skiftet til Cypern ikke bliver til noget alligevel. Det var meget tæt på, men det blev desværre ikke til noget. 

- Det virkede ellers som et godt sted, men vi kunne bare ikke blive enige. Det var i de personlige forhold, hvor vi ikke kunne blive helt enige, og det kan jo ske nogle gange, fortæller Jeppe Højbjerg til bold.dk. 

Jeppe Højbjerg havde denne sommer kontraktudløb i Esbjerg, og han har derfor været på jagt efter en ny klub lige siden. 

Den 27-årige målmand fortæller til bold.dk, at han har modtaget tilbud fra flere klubber, men at han ikke har låst sig fast på noget endnu. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ikke så vigtigt for mig, hvor i verden klubben er. Det vigtigste er, at det er et sted, hvor jeg kan spille en masse, og hvor det giver mening. 

- Der er en del klubber, der har henvendt sig, men der er ikke nogen, jeg har lagt mig fast på endnu. Lige nu afventer jeg bare, for transfervinduet er stadig langt endnu, fortæller Jeppe Højbjerg til bold.dk. 

Jeppe Højbjerg har, på nær et lejeophold i Fredericia, spillet i Esbjerg i hele sin professionelle karriere. 

12 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0