I sommer valgte Kolding og Simon Trier at gå hver til sit, forsvareren skiftede i stedet til Thisted.
Men opholdet i Nordjylland blev kort, lørdag er Trier nemlig blevet præsenteret i Kolding, hvor han kommer til at starte efter årsskiftet.
24-årige Trier fortæller i en pressemeddelelse, at han ser frem til at vende tilbage.
- Jeg har selvfølgelig spillet sammen med mange af drengene efter at have været i klubben i 2,5 år, og har også fået et godt forhold til træneren. Så jeg glæder mig bare helt vildt til at vende tilbage til det hele efter at klubben lidt er blevet mit andet hjem.
Artiklen fortsætter efter billedet

Cheftræner Kristoffer Wichmann er da også godt tilfreds med udsigten til at få Trier retur.
- Trier var en del af den stærke defensiv som vi præsterede i det svære første år i 2. division, så jeg er rigtig glad for at han kommer tilbage. Nu har vi igen en fantastisk defensiv, hvor han kan bidrage til vores fleksibilitet og muligheden for at rokere, og især gøre det endnu mere konkurrencedygtigt.
- Han en fantastisk fyr som passer ind i gruppen og kommer til at bidrage til den stærke kultur vi er ved opbygge, og han kommer til at bidrage til den energi vi skal have i hverdagen, udtaler cheftræneren.
Simon Trier har en fortid i Viborg, hvor han spillede sig hele vejen op gennem rækkerne. Stopperen er øjeblikkeligt noteret for 70 kampe for Kolding, det er blevet til tre mål og et enkelt oplæg.
— Kolding IF Fodbold (@KoldingIF) November 26, 2022

Thisted FC
Kolding IF
CampoBet 2. division































