2022-09-03 14:59:11

Kyniske Kolding nedlagde tamme Esbjerg

Kolding IF tog lørdag eftermiddag en hjemmebanesejr, da de slog Esbjerg fB med 2-0 i den danske 2. division.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 5. runde

FT

KIF

2 - 0

EFB

11'
1 0
Markus Bay
Mål
88'
2 0
Paul Ngongo Iversen
Mål

Autocentralen Park i Kolding dannede lørdag eftermiddag rammerne for opgøret mellem Kolding IF og Esbjerg fB.

På papiret var gæsterne favoritter til kampen, men det var Kolding-mandskabet, der kom bedst fra land.

For efter bare 11 minutters spil bragte højrebacken Markus Bay hjemmeholdet foran med 1-0, da han fik sendt bolden i mål efter et klumpspil i Esbjerg-feltet, som opstod efter en afslutning fra kantspilleren Sebastian Denius.

Efterfølgende forsøgte Esbjerg at lægge et pres på Kolding IF, men hjemmeholdet holdt stand og afviste gæsternes tilnærmelser.

Kort før pausen forsøgte Esbjergs midtbanespiller Nicklas Strunck sig fra distancen, men den 23-åriges skud strøg over mål og havnede i nettaget.

Stillingen forblev således ved 1-0 frem til pausefløjt. 

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Kyniske Kolding nedlagde tamme Esbjerg
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

I anden halvleg satte Esbjerg sig på spillet og i perioder var det ren power-play på Koldings banehalvdel.

Vestjyderne havde dog svært ved at kombinere sig frem til reelle chancer, hvilket også bør tilskrives hjemmeholdets solide defensiv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undervejs i anden halvleg kom Hans Høllsberg på banen og fik sin Esbjerg-debut, mens tilbagevendte Jesper Lauridsen gjorde comeback.

I sidste ende formåede Esbjerg ikke at få udlignet, og i stedet lykkedes det for Kolding at cementere sejren med en sen 2-0-scoring af angriberen Paul Ngongo.

Resultatet betyder, at Kolding går forbi Esbjerg og snupper tredjepladsen i 2. division med ti point efter fem kampe.

Esbjerg har samme antal point, og det vestjyske mandskab er derfor at finde på fjerdepladsen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 5. runde

FT

KIF

2 - 0

EFB

11'
1 0
Markus Bay
Mål
88'
2 0
Paul Ngongo Iversen
Mål

20 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0