





Den sidste nedrykker fra 2. division skulle findes lørdag eftermiddag.
Brabrand kunne selv afgøre det, hvis de slog FA 2000, som allerede var færdige i rækken, mens Middelfart var afhængig af, at Brabrand snublede, mens de selv vandt.
Det skulle dog hurtigt vise sig, at der ikke blev meget spænding i sidste spillerunde.
Middelfart kom nemlig allerede bagud efter ni minutter, mens Brabrand bragte sig foran efter 20 minutter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og kort inde i anden halvleg blev drømmen endegyldigt knust for Middelfart, da de kom bagud 2-0 efter 55 minutter. Lucas From lukkede ti minutter senere opgøret, da han scorede til 3-0.
Malthe Boesen bragte samtidig Brabrand foran 2-0 med tyve minutter igen, og dermed stod det klart, at Middelfart nu skal en tur ned i landets fjerdebedste række.
Kolding slog Skive.
Den sidste kamp i nedrykningsgruppen stod mellem Kolding og Skive.
Koldings Mikkel Jespersen scorede kampens eneste mål, som dermed sluttede 1-0, som dog ikke havde betydning for nogle af holdene.