2025-07-09 12:30:00

Opråb fra Brabrand: Er det hvad dansk fodbold vil?

Brabrands sportschef, Andreas Rasch-Christensen, betragter med både bekymring og forundring, hvordan flere klubber i de danske divisioner kører med dundrende underskud og dækker det med kapitaltilførsler.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 1. runde

FT

ISH

0 - 1

AB

- Man skal passe på med at kloge sig på det udefra, for der kan være en masse interne forhold, som jeg af gode grunde ikke ved noget om, men udefra ser det bare mærkeligt ud.

Sådan lyder det fra Brabrand-sportschef Andreas Rasch-Christensen.

Brabrand mistede for nylig venstrebacken Frederik Jørgensen til AB, der kom ud af 2024 med et minus på 15 millioner kroner og i foråret fik tilført 16,1 millioner kroner i en kapitalforhøjelse, så selskabet kan køre videre.

I 2023 stod der minus 17,6 millioner kroner på AB’s bundlinje.

23-årige Frederik Jørgensen havde været i amerikanske West Virginia University, men var tilbage i Brabrand, inden AB kom på banen.

- Han kom tilbage og ville egentlig gerne blive hos os, men fik så et tilbud fra AB, som han ikke kunne sige nej til, og det er jo helt fair. Det er mere, fordi jeg i den forbindelse blev opmærksom på det store underskud, de har.

Artiklen fortsætter efter billedet

CampoBet 2. division -Opråb fra Brabrand: Er det hvad dansk fodbold vil?
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Og Andreas Rasch-Christensen har i den grad noget på hjerte i forhold til at dække store underskud med kapitaltilførsler.

- Det gør selvfølgelig vilkårene for en klub som vores vanskeligere, men jeg synes også, at man bør være opmærksom på de kapitaltilførsler. Hvordan kommer de, hvordan ser det ud i relation til reglerne.

- Jeg kigger da med opmærksomme og også lidt bekymrede øjne på, hvad der sker i 2. division, for historien skræmmer jo os. Vi har før set eksempler på klubber, der har været i krise, hvor nogle er blevet genoprettet, og andre ikke er.

Mener du, der skal kigges på reglerne?

- Jeg fæstner lid til, at der er nogle, der er godt inde i reglerne, der håndterer det. En ting er reglerne, men en anden ting er jo, hvad udviklingen er et udtryk for. Er det en sund udvikling? Er det, hvad man vil i dansk fodbold?

- I så fald lægger jeg mig fladt ned. For så kan jeg sidde ude i en forstad til Aarhus og pippe lidt, for så er det bare et tog, der kører i en anden retning, som vi så må forholde os til.

Generel diskussion
Andreas Rasch-Christensen påpeger også, at han er vant til at være i mindretal i forhold til måden at drive en klub på.

Blandt andet fordi Brabrand skiller sig ud og med en årlig omsætning i niveauet 1,5 millioner kroner befinder sig i en markant anderledes økonomisk virkelighed end mange konkurrenter.

- Min vurdering er bare, at det er uheldigt, hvis man som klub årligt genererer et pænt stort underskud, som så bliver dækket igennem relativt hurtige kapitaltilførsler, og så handler det ikke så meget om, hvorvidt det er Brøndby, AB eller andre.

- Det er selvfølgelig godt for de pågældende klubber, som så kan overleve, men i mine øjne er det jo ikke udtryk for en god forretningsdrift.

Man kan jo tænke, at det bare er, fordi I ikke selv har en rig ejer, der kan tilføre jer kapital?

- Ja, og det tager jeg da også til efterretning. Selvfølgelig sidder jeg også og betragter det ud fra vores præmisser, hvor vi ikke er i nærheden af at have noget, der bare minder om de samme muligheder, og det koster os selvfølgelig i forhold til at tiltrække og fastholde spillere.

- Det kan man altid skyde mig i skoene, men jeg forsøger også at rykke blikket væk fra de enkelte sager og interesser, der kan være. Det her er mere en generel betragtning på, hvad der sker i dansk fodbold – også i de lidt lavere rækker.

- Er det sådan en udvikling, vi gerne vil? Jeg synes, det kan være værd at tage en runde på, siger Andreas Rasch-Christensen til Bold.

Brabrand sikrede sig i slutningen af maj oprykning til 2. division.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 1. runde

FT

ISH

0 - 1

AB

Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce