Martin Huldahl vender retur til Skive.
Den 18-årige angriber fik onsdag ophævet sin kontrakt med Viborg, men torsdag er han præsenteret i 2. divisionsklubben Skive.
Huldahl kender allerede Skive særdeles godt, for han var i foråret udlejet til klubben.
Skive oplyser, at angriberen har underskrevet en etårig aftale.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Efter lejeaftalen udløb ultimo juni, har vi sammen med Martin og Viborg FF evalueret forløbet, og vi er alle tre parter enige om, at det vil give bedst mening for alle, at Martin fortsætte udviklingen i Skive IK, skriver klubben i en pressemeddelelse.
Martin Huldahl nåede i Viborg at spille en enkelt kamp på førsteholdet. Han er ifølge Transfermarkt noteret for 41 mål i 38 kampe på Viborgs U19-hold.
I foråret noteret han sig for et mål i 14 kampe for Skive.


Viborg FF
Skive IK
CampoBet 2. division
































