Imran Mehanovic er fortid i Brønshøj Boldklub.
CampoBet 3. divisionsklubben har nemlig solgt til den 22-årige midtbanespiller til islandske Vestri med øjeblikkelig virkning.
Det oplyser Brønshøj på sin Facebook-side.
- Imran Mehanovic har gennem sin tid i Brønshøj udviklet sig rigtig flot. Han er blevet en mere ‘voksen’ spiller med stor tro på egne evner og et højt niveau i sit spil, udtaler sportschef Thomas Ibsen og fortsætter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Derfor kommer det heller ikke som den store overraskelse, at der nu er kommet interesse fra udlandet – i dette tilfælde Island. Muligheden for både et klubskifte og europæisk fodbold er et naturligt næste skridt for Imran.
Vestri vandt den seneste udgave af den islandske pokalturnering.
Der venter derfor europæiske kvalifikationskampe for Imran Mehanovic og Vestri til sommer.

Brønshøj Boldklub
CampoBet 3. division
Vestri




































