2022-05-29 15:53:30

FC Roskilde og BK Frem sikrer sig oprykning

Lørdag vandt FC Roskilde vandt 3-0 over Dalum, og BK Frem vandt 6-2 over IF Lyseng. FC Roskilde og BK Frem kan dermed ikke længere hentes i toppen, og de sikrer sig begge oprykning til 2. division.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den danske 3. divisions mesterskabsspil tog FC Roskilde hjemme imod Dalum.

Med blot tre spillerunder tilbage skulle FC Roskilde gerne gøre rent bord, hvis de ønsker at vinde 3. division og rykke op i 2. divisionen.

FC Roskilde kom godt fra start, og de førte ved pausen 1-0 på et selvmål af Dalums Mikkel Kjær Andersen.

Efter godt og vel en time udbyggede Benjamin Lund føringen, da han sendte FC Roskilde foran 2-0, og i kampens slutning gjorde Valdemar Schousboe det til 3-0.

Det blev kampens endelige resultat.

Et andet sted spille rækkens andenplads fra BK Frem mod IF Lyseng. Frem endte med en 6-2-sejr, og de scorede fire mål på ti minutter i første halvleg.

Et tredje sted spillede rækkens tredjeplads, VSK Aarhus, imod Næsby. VSK Aarhus vandt 4-2, og Jonas Andersen blev noteret for to scoringer. VSK Aarhus sikrer sig dermed tredjepladsen i rækken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med de tre sejre gør hele top tre rent bord i 3. divisionen. Med to runder tilbage kan FC Roskilde og BK Frem ikke længere hentes på det to første pladser, og de sikrer sig dermed oprykning til 2. division. 

Hvem der bliver nummer et og to er stadig uvist.

11 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0