CampoBet 3. division -Næsby får bøde efter fejl på holdkortet
Foto: Næsby Boldklub
2026-04-17 10:57:27
Foto: Næsby Boldklub

Næsby får bøde efter fejl på holdkortet

Fodboldens Disciplinærinstans har tildelt Næsby BK en bøde, da de havde fejl i holdkortet mod BK Frem tidligere i april.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 24. runde

I morgen d. 18. apr 14:00

NÆS

vs

NFC

Næsby BK havde fejl i holdkortet, da de mødte BK Frem d. 6. april.

Det har Fodboldens Disciplinærinstans slået fast. 

De har torsdag afsagt en kendelse, der betyder, at Næsby BK er blevet tildelt en bøde på 2.500 kroner for fejlen.

I opgøret i CampoBet 3. division blev Julius Fechtenburg indskiftet og scorede, men han var ikke registreret på det officielle holdkort.

Det koster derfor en bøde til det fynske mandskab.

BK Frem rendte ind i et nederlag, der endte med at koste muligheden for en plads i oprykningsspillet.

BK Frems sportschef, Beran Camili, har tidligere forholdt sig til fejlen over for Bold. Det er nemlig ikke første gang, at det er sket i en kamp mod Frem.

- Det er dybt frustrerende for os at blive ramt af det her, og ovenikøbet er det i dette tilfælde en spiller, der går ind og scorer i en så afgørende kamp.

- For mig burde det ikke ske på det her niveau. Det kan ske i serierne eller på hyggeniveau, men i 3. division har vi klubber på fuldtid og deltid og lønnet personale til at stå for de her ting. Det undrer mig helt vildt.

Kendelsen kan ikke indbringes for Fodboldens Appelinstans.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 24. runde

I morgen d. 18. apr 14:00

NÆS

vs

NFC

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce