
Nykøbing FC har kurs mod CampoBet 2. division.
Mikkel Thygesen og co. er i gang med en flot sæson, og lørdag hentede man så den tredje sejr i træk, da man denne gang slog Vanløse.
Det var dog ikke nemt for topholdet.
Vanløse udlignede til 1-1 i det 89. minut, og derfor lignede det en pointdeler mellem de to mandskaber. Men Peter Ullum ville det anderledes i overtiden.
Nykøbing FC skriver på sin hjemmeside, at Ullum dukkede op ved bagerste stolpe efter et hjørnespark og kunne pande bolden ind i netmaskerne til slutresultatet. Og så fik fansene på Lollands Bank Park noget at juble over.
Det var Emmanuel Ogude, som scorede kampens første mål for Nykøbing FC.
Det betyder, at Nykøbing FC nu er på førstepladsen med 49 point. Det er 13 mere end FA 2000 på andenpladsen, mens Næsby Boldklub har 33 på tredjepladsen.
Der har dog været flere hold fra CampoBet 3. division i gang denne lørdag.
Overblik over lørdagens resultater:
IF Lyseng 0-1 BK Frem
Brønshøj Boldklub 1-0 Odder IGF
FA 2000 1-0 Holbæk B&I
Næsby Boldklub 4-1 Hørsholm-Usserød
Sundby 3-0 Vejgaard


Odder Fodbold
Brønshøj Boldklub
Holbæk
Vanløse
Næsby Boldklub
BK Frem
IF Lyseng
FA 2000
CampoBet 3. division
Vejgaard Boldspilklub
Sundby Boldklub
Nykøbing FC
Hørsholm Usserød IK 
































