2022-12-09 14:14:51

Young Boys FD henter ung midtbanespiller i Silkeborg

3. divisionsklubben Young Boys FD har lavet en aftale med 19-årige Jeppe Kilden Grøn, der kommer til klubben fra Silkeborg IF. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Young Boys FD har hentet en forstærkning til forårets strabadser i 3. division, hvor holdet ligger lunt i svinget på en andenplads. 

19-årige Jeppe Kilden Grøn er nemlig ny spiller i 3. divisionsklubben, og han er blevet hentet i Silkeborg IF. 

Holger Kristiansen, der er fodbolddirektør i Young Boys FD, siger i en pressemeddelelse, at klubben har fulgt den unge midtbanespiller i noget tid. 

- Jeppe ser vi som en dygtig 6’er, som vi faktisk har fulgt intensivt det seneste år. Vi forsøgte allerede at få ham i sidste transfer-vindue – og er derfor naturligvis glade for at det lykkes nu, siger Holger Kristiansen.

Kristiansen er sikker på, at Grøn kan gøre en stor forskel.

Artiklen fortsætter efter billedet

3. division -Young Boys FD henter ung midtbanespiller i Silkeborg
Foto: Young Boys FD

- På sigt er vi sikre på, at Jeppe vil kunne hjælpe os med at få spillet og drevet bolden hurtigere igennem kæderne i banens længderetning, således at vi hurtigt kan blive målfarlige. Dermed er vi sikre på at Jeppe passer perfekt til vores spillestil, fortæller Holger Kristiansen.

Aftalen gælder fra det nye år. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeppe Kilden Grøn bliver også ansat i Young Business ved siden af livet som fodboldspiller. 

19-årige Grøn blev noteret for én førsteholdskamp for Silkeborg IF, men i efteråret har han været udlejet til Aarhus Fremad.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0