Der var fuld fart over feltet, da Boca Juniors og Racing Club mødte hinanden i finalen i Trofeo de Campeones.
Kampen forløb nogenlunde roligt, men det blev der godt nok lavet om på i kampens afslutning.
Kort før den ordinære spilletid var slut, kom der karambolage mellem flere spillere, og det endte med, at en spiller fra hvert hold blev udvist.
Efterfølgende skulle kampen i forlænget spilletid, og der gik det helt amok.
Bølgerne gik utroligt højt, og kampens dommer uddelte røde billetter non stop.
Artiklen fortsætter efter billedet

Spillerne røg i tide og utide i flæsket på hinanden, og Boca Juniors fik alene i den forlængede spilletid tildelt seks røde kort - nogle af dem var dog ikke på banen.
Det betød, at kampen faktisk ikke kunne spilles færdig, da Boca Juniors til sidst havde for få spillere på banen til at gennemføre kampen.
Racing Club fik også to yderligere røde kort i den forlængede spilletid, så der blev i alt uddelt ti røde kort i kampen.
Racing Club vandt kampen, da man var foran med 2-1, da kampen blev fløjtet af i den forlængede spilletid.