











Iran blev det ottende og sidste hold til at kvalificere sig til kvartfinalerne i Asian Cup.
Pladsen blev booket efter straffesparkskonkurrence mod Syrien, der spillede hele den forlængende spilletid med en mand i overtal.
Og straffespark var det overskyggende tema i kampen, da begge mål i den ordinære spilletid blev scoret fra ellevemeterpletten.
Mehdi Taremi scorede i første halvleg, inden Omar Maher Khribin udlignede halvvejs i anden.
Efter 90 minutters spil var der intet til at separere de to hold, hvilket kun gjorde det endnu værre for Iran, da Taremi modtog sit andet gule kort kort inde i tillægstiden.
Artiklen fortsætter efter billedet

Syrien formåede dog ikke at udnytte overtallet i den forlængede spilletid, og kampen måtte derfor afgøres fra pletten endnu en gang.
Her viste Iran kynismen og scorede på fem ud af fem spark, imens Syriens Fahd Youssef brændte holdets andet spark.
Straffesparkskonkurrencen endte 5-3 til Iran, der dermed er klar til kvartfinalen, hvor Japan venter.
Det giver iranerne mulighed for revanche, da Japan var det hold, som sendte Iran ud ved sidste Asian Cup i 2019.
Dengang mødtes de to hold i semifinalen. Denne gang mødes de en runde tidligere.


Asian Cup
Iran
Syrien



































