FC Midtjylland blev nævnt som én af bejlerne til Rasmus Carstensen tilbage i januar, hvor højrebacken var en stor profil i Silkeborg.
Det endte dog med at blive udlandet for Carstensen, da han i sommer skiftede til belgiske Genk, og FC Midtjylland var da heller ikke en klub, som backen overvejede.
Det fortæller han til bold.dk.
- Nej, jeg overvejede ikke FC Midtjylland. Da jeg hørte, at Genk var interesserede og en mulig køber, var det dem, jeg havde lyst til at tage til, siger Rasmus Carstensen til bold.dk.
- Genk er en kæmpe klub, og det er kæmpestort for mig at kunne få muligheden for at spille i udlandet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Mange små drenge og piger drømmer om at blive udlandsprofessionel, så da jeg hørte, at Genk var interesseret, var det det, jeg havde lyst til.
Rasmus Carstensen fortæller desuden, at det i sommer ikke nåede at blive så konkret med FC Midtjylland, at det nåede hans bord.
- Nej, det var det ikke. Der var ingen kommunikation med FC Midtjylland fra min side i hvert fald. Jeg hørte fra Genk, og de virkede på. Det var lige præcis det, jeg ville, siger Rasmus Carstensen.
Rasmus Carstensen var som ung tæt på at opgive fodboldkarrieren - hør hans historie i bold.dk's podcast TÆT PÅ her.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar