Esbjergs søsterklub, belgiske KV Oostende, har længe befundet sig i økonomisk rod.
Tilbage i januar blev klubben, som er ejet af Pacific Media Group, sat under administration, fordi der blandt andet ikke var penge til at udbetale løn.
Mandag har klubben udsendt godt nyt til fansene.
I et statement fremgår det, at en gæld på 1,1 millioner euro er blevet udbetalt.
Med den regning betalt ser det ud til, at klubben undgår yderligere pointstraf, udtaler Werner Van Oosterwyck på i statementet. Den endelige afgørelse ventes at komme tirsdag.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ved at betale vores gæld har vi nu taget det første, vigtige skridt. En overtagelse bør nu logisk set være næste skridt. Jeg ønsker dog ikke at sætte en bestemt dato på dette, men vi gør små fremskridt, lyder det fra Werner Van Oosterwyck.
KV Oostende blev i december tildelt en pointstraf på ni point og et transferforbud. Efter en appel blev pointstraffen reduceret til seks point.
Klubben er i øjeblikket tredjesidst i den næstbedste belgiske række.
Esbjerg kan desuden også være på vej til at skifte hænder.
Tilbage i februar blev klubben sat i rekonstruktion. Vestjyderne bliver klogere på fremtiden den 9. april. Det kan du læse mere om her.


Esbjerg fB
Oostende
1. Division B




































