David Beckham er godt i gang med at lave sit eget Barcelona-Dream team i USA.
Inter Miami-ejeren har tidligere hentet Lionel Messi, Sergio Busquets og Jordi Alba til MLS-klubben.
Nu kan endnu en af de tidligere Barca-stjerner være på vej.
Luis Suarez har gennem længere tid været rygtet kraftigt til klubben, og nu er vejen banet for et skifte.
Artiklen fortsætter efter billedet

Suarez forlader nemlig sin klub Gremio.
- Han forlader os ved udgangen af året. Vi kommer til at savne ham, for han er en uerstattelig spiller, siger Gremio-træner Renato Gaucho ifølge vl.nl.
36-årige Luis Suarez har været hos Gremio siden starten af året, hvor han skrev under på en aftale frem til udgangen af 2024.
Men han stopper altså et år før tid.


Gremio
Inter Miami CF

































