Gabriel Barbosa blev udråbt som et kæmpetalent og skiftede som ganske ung fra Santos til Inter, hvor det dog aldrig blev til den store succes.
De efterfølgende år blev derfor brugt på diverse lejeophold – blandt andet i Santos og Flamengo – inden sidstnævnte i 2020 pungede ud og købte angriberen fri af sin Inter-kontrakt.
Efter 306 optrædener og 161 scoringer rykkede ‘Gabigol’ for et år siden videre til Cruzeiro, men nu vender han atter hjem, hvor det hele startede.
Santos skriver således på sin hjemmeside, at man lejer Gabriel Barbosa for den resterende del af året.
Den 29-årige brasilianer står allerede noteret for 207 kampe og 83 fuldtræffere i Santos, hvor han blandt andet bliver holdkammerat med Neymar.
På landsholdet er det blevet til 18 optrædener og fem scoringer for det tidligere stortalent.

Gør Serie A sjovere i 2026
Italiensk fodbold er passion, taktiske træk og målrige dramaer. I Serie Manager sammensætter du dit eget managerhold og får noget på spil i hver eneste kamp.
Roter klogt, ram de formstærke spillere på det rette tidspunkt og vind over venner og kollegaer i kampen om håneretten. Gør Serie A sjovere hele foråret.
Spilstart er 9. januar 2026 – sæt dit hold i dag.


Santos
Cruzeiro
Serie A
































