Der var store forventninger til Marrony, da FC Midtjylland i sommeren 2021 købte offensivspilleren i Atletico Mineiro.
Brasilianeren blev således hentet i en rekordhandel, der kostede Superliga-klubben 33,5 millioner danske kroner.
Han blev dog aldrig en succes på Heden og rykkede i sommer tilbage til hjemlandet, hvor Remo satte kløerne i den 27-årige kant.
Siden er det blevet til 21 optrædener og to fuldtræffere for Marrony, som nu endnu engang rykker videre i sin karriere.
Atletico Goianiense, som spiller i den næstbedste brasilianske række, oplyser nemlig, at den tidligere FC Midtjylland-spiller er ny mand i klubben.
I løbet af sin tid i Danmark nåede Marrony blot at spille 18 kampe med et enkelt mål til følge.
Han var undervejs i sin FCM-tid ramt af flere skader, ligesom han også var et smut til Fluminense på en lejeaftale.
Tilbage i efteråret 2024 pådrog han sig så en alvorlig knæskade, der endte med at holde ham ude i mere end et år.



Remo
Atletico GO
Serie B





























