






Pernille Harder er lige nu dronningen af Bayern München.
Den danske stjerne stjal alle overskrifterne, da de tyske mestre tørnede sammen med Arsenal i kvindernes Champions League.
Ved stillingen 2-2 stemplede Harder ind med manér efter 73 minutter, da hun fremtvang et hjørnespark med et aggressivt pres. Det gav straks pote i den efterfølgende situation.
Carolin Simon smed et perfekt indlæg i boksen, hvor Harder tog et løb ind mod midten og headede kuglen ind i netmaskerne i imponerende stil.
😍 FASTER, HIGHER, HARDER!First UWCL goal for Pernille Harder in almost 2 years.Watch live for free on DAZN ▶️ https://t.co/dIfKpURfZv #UWCL #UWCLonDAZN pic.twitter.com/lwP7wxM4yG
— DAZN Women's Football (@DAZNWFootball) October 9, 2024
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var faktisk hendes første mål i Champions League i to år, da hun senest leverede et hattrick for Chelsea i oktober 2022.
Den opskrift valgte Harder også at følge onsdag aften.
Harder gjorde det nemlig også til 4-2 og 5-2 på blot 13 minutter, og dermed viste den danske landsholdsanfører igen, hvorfor hun regnes for at være en af de bedste angribere i Europa.
Det var desuden 31-årige Pernille Harders andet hattrick i denne sæson, da hun også i Bundesligaen har leveret den bedrift.

Foto: Leonhard Simon/Reuters/Ritzau Scanpix

Champions League
Bayern München (k)


























