2025-08-11 13:32:28

Achouri misser Malmö-brag

FC København må se bort fra Elias Achouri til tirsdagens brag mod Malmö FF i Champions League-kvalifikationen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

FCK

5 - 0

MFF

- Det koster big time, at Achouri må udgå med en muskelskade. Formentlig på grund af et for stort load på kampminutter og rejseaktivitet. 

Jacob Neestrup var både ærgerlig og irriteret efter fredagens opgør mod AGF, hvor en af hans mest formstærke spillere måtte forlade banen før tid.

Nu står det klart, at Elias Achouri ikke er til rådighed, når FCK's jagt på en Champions League-billet fortsætter mod Malmö FF.

Det oplyser Jacob Neestrup på mandagens pressemøde i Parken.

Her gjorde cheftræneren det klart, at det bliver et spørgsmål om, hvorvidt Achouri er tilbage før eller efter den landsholdspause, der ligger i begyndelsen af september.

Elias Achouri blev ellers doseret fra start i fredagens opgør mod AGF, inden han blev skiftet ind efter en lille time. 

Artiklen fortsætter efter billedet

 CL-kval -Achouri misser Malmö-brag
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han endte dog med at forlade banen før tid med sit ansigt begravet i t-shirten i et opgør, som løverne endte med at tabe 2-3.

Den tunesiske kantspiller har ellers været blandt FC Københavns bedste i denne sæson, men nu må Jacob Neestrup se bort fra den driblestærke profil i en af de vigtigste kampe i sæsonen.

Hvad gør du dig af tanker i forhold til din offensiv, når han ikke er til rådighed? 

- Jeg gør mig de samme tanker som tidligere, når vi har haft profilerede spillere ude. Jeg synes, at Robert spillede en god første halvleg forleden (mod AGF, red.), og vi har andre alternativer, som også kan spille en venstre kant.

- Elyounoussi kan spille der. Magnus Mattsson kan spille en indadgående venstrekant, men det er klart, at Achouri er en rigtig, rigtig dygtig spiller, som de seneste måneder er kommet tilbage til det niveau, han havde i sin første sæson hos os, siger Neestrup.

Tirsdagens brag i et udsolgt Parken fløjtes i gang klokken 19.00.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

FCK

5 - 0

MFF

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce