

FC København sikrede onsdag ligaspil i Champions League, da Basel blev sendt retur til Schweiz med et 0-2-nederlag.
Det første mål blev sat ind af Andreas Cornelius, men den store angriber var også involveret i en batalje før pausen, hvor han havde mere end almindeligt godt fat i Basels forsvarsspiller.
Manager Ludovic Magnin var ikke imponeret over dommerindsatsen, da han talte med 3+ efter sejren:
- Jeg synes, vi var det bedste hold i dag, men i sidste ende er det ikke altid det bedste hold, der vinder.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var en 50/50-kamp, og det vidste vi, og i dag var det med FC København, som også er et godt hold.
- Det er meget frustrerende, for jeg føler, at nøglesituationen i kampen er Andreas Cornelius’ kvælertag, hvor han burde have været udvist. At han scorer efterfølgende, er meget frustrerende.
- Jeg tænker, at vi har det samme TV i Danmark som i Schweiz, så jeg forstår ikke, at VAR ikke kommer og giver ham det røde. Men vi er også nødt til at se på alle de chancer, vi ikke får scoret på.

FC København
Basel
CL-kval



































