2025-08-04 23:20:00

Elyounoussi klar på svensk nattelarm: Jeg har tre børn

Mohamed Elyounoussi er rolig forud for tirsdagens brag mod Malmö FF, og selvom FCK overnatter i byen, er han ikke nervøs for at blive forstyrret af svenske fans i nat.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Malmø
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

MFF

0 - 0

FCK

Der er ikke langt fra København til Malmø, men FCK slipper ikke for at skulle overnatte på svensk grund forud for tirsdagens opgør.

De er derfor indlogeret på et hotel, og det efterlader spørgsmålet om, hvorvidt de kan risikere at blive forstyrret af Malmö-fans i løbet af natten.

Historikken siger i hvert fald, at fyrværkeri omkring udeholdets hotel ikke er helt ualmindeligt, men det er ikke noget, der bekymrer FC Københavns Mohamed Elyounoussi.

Han er nemlig vant til nattelarm.

- Jeg tror nok, vi skal klare den. Jeg har i hvert fald tre børn derhjemme, så det bliver dejligt at sove på hotel, lyder det muntert fra nordmanden på mandagens pressemøde.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League-kvalifikation -Elyounoussi klar på svensk nattelarm: Jeg har tre børn
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I det hele taget tager Elyounoussi opgøret mod de svenske naboer med ophøjet ro.

For ham er der nemlig ikke tale om en stor rivalisering, selvom en del Malmö-spillere har udtalt, at de ikke bryder sig om FCK.

- Som nordmand og som én, der ikke læser aviserne så meget, så tager jeg det helt roligt. Jeg ser det som en kvalifikationskamp til Champions League og ikke så meget mere end det. Jeg regner med en god atmosfære i morgen (tirsdag, red.) med to gode hold, der begge har gode fans.

- Men jeg tror, at rivaliseringen betyder lidt mere for svenskerne, end det gør for os. For os handler det om at sætte en god præstation sammen, og så handler det i første omgang om at få et godt udgangspunkt.

Opgøret mellem Malmö FF og FC København fløjtes i gang på Eleda Stadion tirsdag klokken 19.00.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

MFF

0 - 0

FCK

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce