2025-08-03 14:50:21

Viaplay køber FCK-kamp mod Malmö FF

Det bliver på Viaplay Sport News, at tirsdagens første opgør i Champions League-kvalifikationen mellem Malmö FF og FC København kan ses.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

MFF

0 - 0

FCK

FC Københavns fodboldfans skal ikke købe adgang hos Malmö FF, hvis de vil se tirsdagens kamp i tredje kvalifikationsrunde mellem Malmö FF og FC København fra fladskærmen.

For Malmö FF har solgt rettighederne til tirsdagens opgør til Viaplay.

Det betyder, at kampen nu sendes hos Viaplay Sport News. Man kan naturligvis også følge den på Viaplay.

Viaplay har netop sikret sig rettighederne til at vise det første opgør mellem de to mandskaber i tredje kvalifikationsrunde til Champions League. En kamp, der spilles tirsdag kl. 19.00 i Malmö med returkamp ugen efter i Parken, hvor FC København selv har rettighederne til at vise kampen for deres pluskunder.

Man skal være pluskunde hos FC København, hvis man skal følge returkampen tirsdag 12. august. Intet tyder på, at de danske mestre kommer til at sælge rettighederne til den kamp.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League-kvalifikation -Viaplay køber FCK-kamp mod Malmö FF
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Det er glædeligt og vigtigt for alle vores sportskunder, at de kan følge FC København i deres jagt på Champions League.

- Vi er stolte over at have rettighederne til Champions League og lidt overraskende fik vi muligheden for at få fat i rettighederne til denne kamp i kvalifikationen.

- Det glæder vi os over, og så kan vi jo drømme om, at vi igen får et dansk hold hele vejen til hovedturneringen, siger Lars Bo Jeppesen, der er CEO hos Viaplay i Danmark.

FC København er seedet hele vejen til gruppespillet og derfor favoritter til at sende Malmö FF ud i kulden.

Hvis de klarer de svenske mestre, venter to playoff-kampe senere i august. Kan FC København sikre sig adgang til Champions League ligaspillet, vil klubben være sikret et beløb i niveauet 250 mio. kr.

Det vil helt naturligt kræve en opjustering fra de nuværende forventninger, hvor FC København håber på et overskud i niveauet 100-150 mio. kr. Men det er også under forudsætning af, at de spiller Europa League ligaspil. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

MFF

0 - 0

FCK

Annonce

40 kommentarer

Se kommentarer
Annonce