2022-10-05 22:48:03

5-0: Manchester City sendte FCK hjem med øretæve

FC København tabte onsdag aften 0-5, da de danske mestre mødte Manchester City på udebane i Champions League. Erling Haaland scorede to mål. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 3. runde

FT

MCI

5 - 0

FCK

7'
1 0
Erling Braut Håland
Mål
32'
2 0
Erling Braut Håland
Mål
39'
3 0
Davit Khocholava
Selvmål
55'
4 0
Riyad Mahrez
Mål på straffe
76'
5 0
Julián Álvarez
Mål

Der ventede FC København en stor opgave, da løverne skulle forsøge at bide fra sig ude mod Manchester City i Champions League-gruppespillet. 

Danskerne var til opgøret hårdt ramt af skader, FCK måtte undvære navne som Rasmus Falk, Nicolai Boilesen og Carlos Zeca. 

FCK-træner Jacob Neestrup valgte at overraske med sin startopstilling, da han stillede med Kamil Grabara fra start, mens Andreas Cornelius så til fra bænken. 

Manchester City roterede en smule, men der var stadig fundet plads til norske Erling Haaland, og det skulle vise sig at være en god beslutning af Pep Guardiola. 

Manchester City tog hurtigt kontrollen over opgøret, og de danske gæster forsvarede dybt i håbet om at slå en hurtig omstilling. 

Kampen var da bare syv minutter gammel, da Erling Haaland første gang gjorde opmærksom på sig selv. Haaland modtog et fladt indlæg, og så bankede han koldblodigt bolden i nettet til 1-0.

Artiklen fortsætter efter billedet

CL -5-0: Manchester City sendte FCK hjem med øretæve
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Hjemmeholdet fortsatte med at klø på, og Kamil Grabara måtte flere gange i første halvleg hive store redninger frem, men efter en halv time gav polakken en returbold på en afslutning, og så kunne Haaland fordoble til 2-0. 

Kort efter blev det også 3-0, da Sergio Gomez afsluttede uden for feltet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to mandskaber gik til pause med stillingen 3-0, men føringen kunne sagtens have været større, hvis det ikke havde været for en velspillende Grabara. 

City tog foden fra speederen

I pausen valgte begge trænere at foretage ændringer,  og det betød, at Haaland forlod banen, mens FCK gik over til at spille med tre i forsvaret. 

Kort inde i anden halvleg kom danskerne til en god mulighed, da Victor Kristiansen var tæt på at komme først på et fladt indlæg, City fik dog forsvaret i sidste øjeblik. 

Få minutter senere blev englænderne tildelt et straffespark, da Marko Stamenic hev Aymeric Laporte omkuld på et hjørnespark. Riyad Mahrez fik ansvaret, og han sparkede sikkert City på 4-0. 

Manchester City satte herefter tempoet en smule ned, englænderne holdte bolden i egne rækker, mens danskerne kom til at løbe meget efter bolden. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med et kvarter igen viste FCK tænder af to omgange. 

Først fik Paul Mukairu en god mulighed på en omstilling, kort efter var Valdemar Lund tæt på efter et hjørnespark. 

Få øjeblikke senere straffede City danskernes manglede skarphed, da hjemmeholdet scorede i den anden ende. 

Mahrez sendte et fladt indlæg ind i skoen på Julian Alvarez, som let kunne score til 5-0.

Der blev ikke scoret yderligere, dermed kunne FC København notere sig for et 0-5-nederlag ude mod Manchester City. 

Med sejren er City nu på ni point i seks kampe, mens FCK har samlet et enkelt. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 3. runde

FT

MCI

5 - 0

FCK

7'
1 0
Erling Braut Håland
Mål
32'
2 0
Erling Braut Håland
Mål
39'
3 0
Davit Khocholava
Selvmål
55'
4 0
Riyad Mahrez
Mål på straffe
76'
5 0
Julián Álvarez
Mål

106 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0