







Arsenal var storfavoritter, da de tirsdag aften gæstede PSV.
Mikel Artetas tropper skulle heller ikke bruge længe, før de havde slukket håbet for de mange fremmødte tilskuere i Eindhoven.
Efter 18 minutter åbnede Jurrien Timber ballet, da han headede bolden i mål ved bagerste stolpe. Bare tre minutter senere fordoblede unge Ethan Nwaneri, da han med et hårdt spark afsluttede et smukt Arsenal-opspil.
Mikel Merino ville også lege med. Spanieren opsnappede bolden efter en stor forsvarsfejl af PSV og scorede til 3-0.
Det var Arsenals tredje mål på 12 minutter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort inden pausen fik hollænderne sparket en lille smule håb ind i kampen.
Luuk de Jong trak et straffespark, som Noa Lang efterfølgende eksekverede. Anden halvleg var dog knap startet, før PSV’s håb igen var begravet.
Efter 46 minutter sparkede Martin Ødegaard en ripost i mål, inden Leandro Trossard minuttet efter chippede målet til 5-1 ind.
Martin Ødegaard fik sit andet mål, da han efter 72 minutter flot bankede bolden i netmaskerne til 6-1, inden Riccardo Calafiori lukkede ballet med målet til 7-1.
Dermed ser det sort ud for PSV, der onsdag den 12. marts gæster Arsenal i et forsøg på at skabe et mindre mirakel i returopgøret.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Arsenal
PSV Eindhoven
Champions League




































