Champions League starter onsdag aften for Napolis vedkommende.
Her forventer Massimiliano Allegri en svær opgave, da det er de engelske mestre fra Arsenal, der kommer på besøg.
Allegri har helt generelt stor respekt for Arsenal og det arbejde, som manager Mikel Arteta har leveret i London-klubben over de seneste mange år.
- I morgen er det en anden turnering end Serie A. Det er en slags mini-liga, hvor vi har brug for 12 point for at sikre os videre til næste runde.
- Arsenal er de forsvarende vicemestre i Europa og vandt Premier League, og Mikel Arteta har gjort et ekstraordinært stykke arbejde de seneste fire år.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi kender vanskelighederne ved denne kamp, som vi skal gå ind til med stolthed og et ønske om at gøre det godt, siger Massimiliano Allegri ifølge Football Italia.
Ifølge Allegri er det især Arsenals defensive organisation, der gør holdet svært at nedbryde.
- Han (Arteta, red.) har gjort det godt ved at få styr på deres forsvar, for Arsenal lukker meget få mål ind, og de arbejder sammen som et hold. Det er deres største styrke.
Der er kampstart klokken 21 mellem Napoli og Arsenal

Riemer lurer på Superliga-kaniner
Hattrick | Afsnit 16Brian Riemer holdt ekstra godt øje med en række spillere, da FC Midtjylland og FC Nordsjælland mandag aften spillede 2-2.
Læs mere
Arsenal
SSC Napoli
Champions League






























