

Marcus Rashford ligner i øjeblikket en skygge af den spiller, der i tidligere sæsoner har strålet for Manchester United.
Selv om selvtilliden ser ud til at være ramt, er evnerne der naturligvis stadig, men det blev heller ikke mod FC København, at Rashford blomstrede op på ny.
Peter Ankersen gjorde det ifølge Jacob Neestrup rigtig, rigtig godt, og højrebacken er også selv glad for sin præstation.
Det fortæller han til bold.dk.
- Jeg synes, jeg løste min opgave rigtig godt. Der var lige en enkelt situation i anden halvleg, hvor han fik et godt træk forbi mig, men ellers synes jeg faktisk, jeg pakkede ham rigtig godt.
- Det bevidner også, når han blev skiftet over i den anden side, at han måske ikke lige kom til det, han havde håbet, så jeg er faktisk ret tilfreds med min præstation, siger Ankersen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han lægger ikke skjul på, at man skal være på tæerne mod Rashford.
- Du kan sammenligne ham lidt med Coman fra Bayern. Lynhurtig, teknisk stærk og hvis du ikke hele tiden er vågen på ham, så stikker han af.
- Det gælder om hele tiden at være mentalt til stede, også selv om bolden måske ikke lige er i dit område i dele af kampen. Med de her spillere på det her niveau er det bare et sekunds uopmærksomhed, der gør, om de kommer fri eller ej.
Var din primære opgave i kampen at lukke ned defensivt?
- Selvfølgelig er det min opgave at lukke ned, men omvendt ser jeg også mig selv som et offensivt es, når jeg kommer med frem. Det er begge dele.
- Jeg synes, jeg har præsteret godt, og indtil videre er det min rolle, hvilket jeg accepterer, og så prøver jeg bare på at gøre det godt, siger Ankersen til bold.dk.
33-årige Peter Ankersen har kontraktudløb til sommer, hvilket du kan læse FCK-spillerens tanker om på bold.dk torsdag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Manchester United
Champions League




































